Fodpunktskurve, kurve bestående af fodpunkterne for normalerne fra et punkt P til tangenterne til en kurve k. Fodpunkterne fremkommer ved projektion af P på samtlige kurvens tangenter til kurven k. Forskellige placeringer af P i forhold til kurven k giver forskellige fodpunktskurver. Eksempelvis fås, når k er en cirkel, og P er i centrum, cirklen selv som fodpunktskurve, mens man for P i et punkt på cirklen k får en kardioide.