foderplanter

Foderplanter, kulturplanter, der anvendes som foder til husdyr. Kraftfoder og oliekager har stor næringsværdi og højt proteinindhold. Grovfoder har til gengæld et stort indhold af cellulose og andre kulhydrater.

I Danmark er hvede og specielt byg de dominerende kornarter i kraftfoderet, som i øvrigt består af rapsskrå, frø af hestebønner, ærter og importerede oliekager fra soja, bomuld og solsikke. Grovfoderet udgøres fortrinsvis af fodersukkerroer, hvor roen anvendes til vinterfoder, mens toppen ensileres, af majs, der normalt ensileres hel, og græs, der tørres til hø eller ensileres. Kun ca. 1/4 af foderplanterne importeres.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig