De fire danske kornarter. Fra venstre havre, hvor småaksene er samlet i en top, samt hvede, rug og byg, der alle tre er aksgræsser. Under hvede ses et småaks, som normalt indeholder 3-5 blomster.

.

Byg kendes let på småaksets lange stak. I Danmark dyrkes der overvejende vårbyg, som sås om foråret.

.

Korn af byg. I 2020 blev der produceret ca. 4,2 millioner ton byg i Danmark.

.

Korn er enårige græsarter, der dyrkes for de stivelsesholdige frugters skyld. I Danmark dyrkes fire arter, rug, hvede, byg og havre. Alle fire kornarter stammer fra vilde arter i Mellemøsten og har været dyrket i flere tusinde år. Majs dyrkes kun i mindre omfang i Danmark, men er sammen med ris, hirse og durra vigtig internationalt. Kornarter er i de fleste kulturer den vigtigste kilde til kulhydrater i menneskeføde, fx i form af brød, grød og øl. De anvendes desuden til husdyrfoder.

Faktaboks

Også kendt som

cerealier

Rug og byg er diploide arter med kromosomtallet 2n=14, mens fx brødhvede og havre er hexaploide med 2n=42.

Dyrkning af korn

Ifølge FAO (FN's fødevare- og landbrugsorganisation) blev der i 2020-2021 på verdensplan høstet ca. 2,7 milliarder ton korn (kerner), hvoraf majs udgjorde 41 procent, hvede 28 procent, ris 19 procent og byg 6 procent, mens durra, havre og rug til sammen udgjorde under 0,4 procent.

Danmark

Hvede mangler stak på småaksene. I Danmark dyrkes der næsten kun vinterhvede, som sås om efteråret.

.

Korn af hvede. I 2020 blev der produceret ca. 4,1 millioner ton hvede i Danmark.

.

Udviklingen i korndyrkningen var i Danmark meget markant i sidste halvdel af 1900-tallet. Arealet blev forøget med ca. 200.000 ha, og hvede er blevet en betydningsfuld afgrøde. Med sit høje kerneudbytte bidrager hvede meget væsentligt til det samlede høstudbytte, der er mere end fordoblet i perioden. I 2020 blev der i alt høstet 9,58 millioner ton kerne, mens der omkring 1950 blev høstet ca. 4,1 millioner ton. Det skal dog bemærkes, at der i det omtalte tidsrum blev taget to nye kornarter i dyrkning, vinterbyg og triticale (rughvede), der er en kromosomfordoblet hybrid mellem rug og hvede. Vinterbyg var tidligere forbudt (pga. risiko for svampesmitte). Rughvede var under udvikling. Den største reduktion findes i arealerne med havre og blandsæd af havre og byg.

Dyrkning af korn er naturligvis grundlæggende afhængig af de naturgivne faktorer klima og jordbund. Det danske klima er et kystklima med mange nedbørsdage og megen blæst, og de klimatiske forskelle fra sted til sted er ret små. Klimaet er ingen steder i Danmark nogen hindring for dyrkning af korn. Derimod er jordbundsforholdene meget forskellige, hvorfor der ved korndyrkningens planlægning og gennemførelse på den enkelte bedrift må tages hensyn til de fire kornarters krav til jordbund. For eksempel kan rug og havre dyrkes på lette jorder med bedre resultat end hvede og byg.

Alle fire arter kan dyrkes kontinuerligt år efter år, fx hvede efter hvede, byg efter byg, men i så fald må der påregnes en nedgang i kerneudbyttet. Når afgrøden mellem kornafgrøder i dyrkningen ikke er korn, men fx roer, ærter, raps eller græs, opnås derimod gode resultater. Dette skyldes, at risikoen for angreb af sædskiftesygdomme som goldfodsyge, knækkefodsyge og kornnematoder bliver mindre. At fodsygeformerne ikke angriber havre, og at nematoder ikke angriber rug, kan med fordel tages i betragtning, når afgrødefølgen og kornets placering i sædskiftet tilrettelægges. Andre betydende forhold for god dyrkning er, at udsæden sås til rette tid i den rigtige dybde, at der anvendes sund udsæd, som udsås med ca. 350 spiredygtige kerner pr. m2, og at afgrøden gødes og plejes fornuftigt under væksten.

Arts- og sortsegenskaber

Rug har et kort stak på småakset, hvilket adskiller den fra byg. Til gengæld kan den være meget svær at skelne fra triticale.

.

Korn af rug. I 2020 blev der produceret 708.000 ton rug i Danmark.

.

Fysiske egenskaber som tidlighed, strålængde, stråstyrke, tilbøjelighed til nedknækning og kernespild samt kernestørrelse har betydning for dyrkningsforløbet. Det gælder også de fysiologiske egenskaber, fx frost- og sygdomsresistens samt kernekvalitet. Generelt ønsker korndyrkeren tidlige, korte, stråstive sorter med god stråkvalitet, som er i stand til at modstå sygdomme, og som har store kerner med passende spirehvile (dormancy) og indhold af næringsstoffer. Variationen for egenskaberne er stor mellem arterne, men også fra sort til sort inden for den enkelte art.

Høst og opbevaring

Havre adskiller sig fra de andre danske kornsorter på sine "bjælder".

.

Korn af havre. I 2020 blev der produceret 467.000 ton havre og blandsæd i Danmark.

.

Høsten afslutter kornets vækst, men i vækst- og modningsforløbet kan opstå vanskeligheder som fx spild og spiring i akset før høst. Det rigtige høsttidspunkt afhænger af modenheden, der angives i fire faser: grønmodenhed, gulmodenhed, fuldmodenhed og overmodenhed. Høst ved fuldmodenhed er at foretrække, og det tilstræbes, at kornet høstes frit for urenheder og grønne plantedele, der gør opbevaringen vanskelig. Modne kerner opbevares tørt, køligt og med lavt vandindhold.

Hvis kornets livsproces afbrydes, kan det holdes sundt, såfremt svampeangreb forhindres. Vådt og/eller umodent korn behandles med propionsyre, som dræber mikroorganismer og ødelægger kornets spireevne, eller det opbevares i gastæt silo under iltfrie forhold, hvor der er overskud af kuldioxid (CO2). Derved dræbes skadelige svampe, og kornets livsprocesser standses.

Kernens bestanddele

Frøhviden er kernens oplagsnæring, og den består især af stivelsesceller, men indeholder fx også protein såsom gluten. Aleuronlaget mellem frøhvide og frøskal har et højt indhold af protein, fedt og mineraler. Amylasecellerne, der udgør det yderste lag, indeholder også protein, men især cellulose. Amylasecellerne afgiver ved spiring enzymet amylase, som spalter stivelsen.

Stivelsen er i kraft af sin mængde den vigtigste bestanddel af kernen i ernæringsmæssig henseende. Dernæst følger protein; det anslås, at ca. halvdelen af verdensbefolkningens proteinforsyning stammer fra korn. Kernerne indeholder også mineraler, hvoraf de vigtigste er calcium, fosfor, magnesium, kalium, natrium og svovl.

Anvendelse

Korn anvendes inden for tre hovedområder: til udsæd, foder og human ernæring (se kornprodukter). I årene 2006-2010 blev der i gennemsnit høstet ca. 8,4 millioner ton korn i Danmark, hvor af der gennemsnitligt blev anvendt 3 procent til udsæd, 3 procent til mel, gryn og malt og 74 procent til foder, mens 22 procent gik til nettoeksport.

I anvendelsesmønstret er der store forskelle mellem arterne. Den vigtigste leverandør til opfodring var tidligere byg, men efter udvidelsen af hvedeproduktionen har denne kornart overhalet byg som foderkorn.

Kornets kvalitet

Korn af god kvalitet er først og fremmest defineret som sundt korn, der er fri for skadelige og i værste fald livstruende svampe og bakterier. Kun når kornet er sundt, kan det bevare evnen til at spire, og derfor er konstatering af spireevne i kornet den bedste kvalitetskontrol. Dog er korn uden eller med nedsat spireevne ikke nødvendigvis usundt. I de tilfælde, hvor korn har mistet spireevnen, fx ved en for kraftig tørring eller en behandling med propionsyre eller opbevaring i gastæt silo, er det ernæringsmæssigt velegnet til dyrefoder.

En høj spireevne er nødvendig ved korns anvendelse til udsæd samt til mel, gryn og malt. Et højt proteinindhold er ønskeligt ved fremstilling af hvedemel; til fremstilling af malt ønskes et lavt proteinindhold.

Verdensproduktion og handel

Majs er den mest dyrkede kornsort i verden. I 2020/2021 blev der på verdensplan produceret 1,3 milliarder ton majs.

.

Korn dyrkes på ca. 730 millioner hektar (2020/2021) svarende til næsten halvdelen af verdens agerareal. Høstudbyttet på ca. 2,7 milliarder ton ville fraregnet udsæd kunne brødføde hele Jordens befolkning. En betydelig del af især majs-, byg- og havrehøsten benyttes dog til husdyrfoder.

Den største produktion finder sted i de store folkerige stater Kina, USA og Indien. 15-20 procent af hvedeavlen indgår i verdenshandelen, mens andelen er mindre for andre kornsorter; dog handles en stigende del af risproduktionen.

Siden 1970'erne er der sket en betydelig stigning i hektarudbytterne især for hvede, ris og majs med baggrund i forbedrede dyrkningsmetoder (den grønne revolution). I samme periode er kornproduktionen steget mere end verdens befolkningstal, men lokale forsyningskriser opstår stadig med mellemrum, ikke mindst i forbindelse med borgerkrige, hvor der kan opstå hungersnød.

Kornets historie

Den tidligste dyrkning af korn opstod under tre forskellige former: I det vestlige Asien var den baseret på hvede, i Østasien på ris og i Amerika på majs. Det var formodentlig et fællestræk, at man først indsamlede frø fra vilde græsarter til direkte konsum og senere pga. befolkningspres gik over til at dyrke og forædle kornsorterne.

Korndyrkning kræver en stor arbejdsindsats og stadig gødning af jorden, hvis udbyttet skal fastholdes. I nogle egne, bl.a. ved risdyrkningen i det sydlige Kina, valgte man således et dyrkningssystem med intensiv gødning af de samme jorder år efter år, mens man i mange hvedeområder opgav jorden efter få års dyrkning, såkaldt svedjebrug, og senere lod jorden ligge brak mellem år med kornafgrøder.

Den tidligste hvededyrkning opstod formodentlig omkring 9000 f.v.t i Vestasien, hvorfra den bredte sig til Europa. Til Danmark nåede den omkring 4000 f.v.t. i form af hvedearterne enkorn og emmer. På det tidspunkt var også dyrkning af byg blevet almindelig i Europa i form af den seksradede type, mens havre først kom til i yngre bronzealder, og rug dyrkedes fra omkring år 0.

I løbet af middelalderen og de følgende århundreder blev jorden mange steder i Europa så udpint, at udbyttet visse steder kun var på nogle få fold. Først i forbindelse med de store landbrugsreformer i 1700-tallet begyndte udbyttet at stige pga. en bedre bearbejdning af jorden, større tilførsel af gødning, indførelse af andre planter i sædskiftet og udvikling af bedre kornsorter; i slutningen af 1900-tallet er høstudbyttet i Vesteuropa således anslået til at være ti gange så stort som 200 år tidligere. Fra slutningen af middelalderen blev den skarpe afgrænsning mellem hvede-, ris- og majsdyrkende områder efterhånden mindsket. Risdyrkning kom fx til Europa og blev fra 1400-tallet praktiseret i stort omfang i Norditalien, mens majsdyrkning blev indledt i Sydeuropa efter de store opdagelsesrejser, ligesom hvede blev en vigtig afgrøde i Nordamerika, da prærien blev opdyrket i 1800-tallet.

Korn har i århundreder været en basal del af menneskers og husdyrs føde, og kornstrå har været anvendt dels som byggemateriale og brændsel, dels som råstof for forskellige produkter, bl.a. papir.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Åse Solvej Hansen

Der bør også henvises til emnet kornprodukter under "Læs mere ...."

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig