flyvning - betydningen af dyrets størrelse

Flyvning (Betydningen af dyrets størrelse), Med voksende størrelse og vingebelastning vokser den for flyvningen fornødne effekt. Den mekaniske effekt, som dyret kan præstere, vokser også, men ikke så meget som den fornødne effekt. Den hastighed, dyret kan opretholde i længere tid, får både en øvre og nedre grænse. Stillestående flyvning vil indebære oparbejdelse af en iltgæld og kan kun ske i kortere tidsrum. For større dyr indsnævres hastighedsintervallet for vedvarende flyvning, og de fleste store fugle er ude af stand til at stå stille i luften, selv i kort tid. Det kan skabe problemer ved start og landing, medmindre de kan udnytte en passende kraftig modvind.

Store dyr har en snævrere margen for, hvilken nyttelast de kan bære. Rovfugle kan sjældent løfte en last på mere end deres egen vægt, og de allerstørste fugle kan knap nok løfte noget som helst. Store trækfugle kan heller ikke som mindre fugle oplagre store fedtmængder som energikilde ved lange etaper. Af samme grund er der en øvre grænse for, hvor store flyvende dyr kan blive. Grænsen ligger formentlig omkring 20 kg, svarende til den skønnede vægt af den uddøde vestgrib Teratornis og visse pterosaurer. De største nulevende flyvende fugle, som er hannerne hos stortrappen, vejer op til 18 kg. Den mulige størrelse er også begrænset nedadtil, fordi vingeslagsfrekvensen vokser med aftagende størrelse, og der er en grænse for, hvor hurtigt muskler kan arbejde. De mindste kolibrier, med op til 100 vingeslag pr. sekund, har nået denne grænse. Insekterne bruger et andet princip og er ikke underlagt samme begrænsning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig