.
Licens: Brukerspesifisert

Fluxionsregning er en disciplin til bestemmelse af hastigheder (fluxioner) af bevægelser, der er karakteriseret ved ligninger. Teknisk svarer fluxionsbestemmelse til at differentiere (se differentialregning).

Faktaboks

Etymologi
Ordet fluxion kommer af latin fluxio 'flyden, flydende overgang', af fluere 'flyde'.

Til disciplinen hører også den omvendte opgave: at bestemme den bevægelse, der hører til en given fluxion, hvilket svarer til at integrere.

Fluxionsregningen blev skabt af Isaac Newton, som påbegyndte sit arbejde med den i 1665, men først publicerede sine metoder i 1704. På det tidspunkt havde differential- og integralregningen vundet indpas på kontinentet, og fluxionsregningen kom ikke til at spille nogen rolle dér, mens man i England benyttede den indtil begyndelsen af 1800-tallet.

Newtons betegnelse for fluxionen af \(x\) bruges stadig i fysikken.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig