Florigen er et gammelt navn for et hypotetisk blomstringsfremmende signalstof som transporteres fra blad til skudspids og sætter blomstring i gang.

Faktaboks

Etymologi

Navnet kommer af latin flos 'blomst', genitiv floris, og -gen.

Vi ved nu, at florigen er et protein, som afhængigt af daglængden dannes i plantens blade og transporteres gennem sivævet (phloemet) til skudspidsen. Dér binder proteinet til transkriptionsfaktorer, som aktiverer en række gener og igangsætter udvikling af blomster. Det rødtlys-absorberende pigment fytokrom samt plantehormonerne gibberellin og cytokinin indvirker også på blomsterdannelsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig