flaps

Flaps, aerodynamiske flader, der anvendes til at forøge en flyvinges opdrift, idet flapperne forøger vingens krumning, når de fældes ned.

Faktaboks

etymologi:
Ordet flaps er engelsk og betyder 'klapper'.

Flaps er normalt placeret på hovedvingernes bagkant inden for krængerorene. Ved store flapvinkler kan luftstrømmen langs flappens bagkant separere (flappen staller), og dermed formindskes flappens opdrift.

En særlig effektiv type flaps er Fowlerflaps, der foruden at forøge vingens krumning også forøger vingearealet. Se også flyvemaskine.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig