Flamskvævning, enkel form for gobelinvævning, der anvender en særlig hakketeknik til sammenføjning af to farveflader, der støder op til hinanden parallelt med kædetrådene. Teknikken blev importeret med flamske vævere og dyrket professionelt i NV-Europa fra 1500-t., fra 1700-t. mest som husflid. Især de skånske flamskvævninger er kendte. De er anvendt til bl.a. vægtæpper, hynder og puder, og motiverne er ofte stiliserede blomster omkring et midterfelt med dyr eller bibelske scener.