Flammetræ
Blomstrende flammetræ (Delonix regia) i Brasília, Brasilien, hvor det dyrkes som vejtræ.

Flammetræ er et 12-17 meter højt træ i ærteblomstfamilien. Det stammer oprindelig fra det nordlige og vestlige Madagaskar, men er i dag et almindeligt dyrket prydtræ i troperne.

Faktaboks

Også kendt som

Delonix regia

Træet er ofte bredere, end det er højt. Det har 15-60 cm lange, dobbeltfinnede blade med ovale småblade. Før løvspring bærer det en overflod af højrøde blomster, hvilket har gjort flammetræet til så populært et prydtræ.

Flammetræet tåler ikke frost, men dyrkes af og til i vinterhaver i Danmark. Det blomstrer dog kun yderst sjældent som ungt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig