Flammehærdning, overfladehærdning af metaller, hvor opvarmningen etableres med en gasbrænder. Flammehærdning er sammen med induktions- og laserhærdning almindeligt brugte metoder til at omdanne 0,2-1 mm tykke overfladelag til en hård og slidstærk martensit. Ofte opnås tillige en forhøjet udmattelsesstyrke pga. de opståede egenspændinger. Flammehærdningen udføres ved, at emnets overflade hurtigt opvarmes med en brænder af passende geometri, hvorefter der køles effektivt med vand. Undertiden tilføjer man en afsluttende afspænding (anløbning) ved 150-200 °C. Flammehærdning anvendes fx til tandhjulstænder, koblingsdele og sliddele udført i stål med 0,35-0,55% kulstof (evt. legeret) eller i perlitisk støbejern. Se også hærdning.