Flageolet, (fr., dim. af oldfr. flageol 'fløjte'), spaltefløjte udviklet i Paris ca. 1580, bl.a. inspireret af folkemusikinstrumenter fra Middelhavsområdet. Den franske type har fire huller foran og to tommelfingerhuller bagpå, mens den engelske flageolet er forsynet med ét tommelfingerhul og seks huller foran. En del instrumenter har vindkapsel med en svamp til opsugning af vanddamp i musikernes åndedrag. Flageoletten var mest udbredt fra 1600 til midten af 1700-t., men fik en renæssance ca. 1800-40, især inden for salonmusik.