Fladstrikning er en maskinel metode til fremstilling af strikvarer. Strikvarer er som hovedregel enten rundstrikkede i rørform, som skal skæres op, eller fladstrikkede med fast kant. Fladstrikning sker i strikstoffets tværretning. Nålene er anbragt på en lige række, og der strikkes med tungenåle, der bevæges enkeltvis. Den mest anvendte form for fladstrikning finder sted på en Vee-bed maskine, hvor to nålelejer er stillet sammen i et omvendt V. Det er her muligt at strikke enkeltdele i facon, fordi der kan tages nåle ind og ud under strikningen, hvorved strikkearten kan ændres, fx kan man lave rib ved håndled og i livet, glatstrikning i krop og ærmer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig