fladskærm

Fladskærm, komponent i et elektronisk apparat, der gengiver visuel information fra apparatet, og som anvender teknologier, der gør den tyndere og lettere end traditionelle billedrør. Fladskærme anvendes selvstændigt som computerskærme og bygget sammen med andre apparater som tv-modtager, mobiltelefon, digitalkamera og PDA. Den største designmæssige fordel ved fladskærme er, at dybden af apparatet ikke vokser med størrelsen af skærmen; således har en 15’’- og en 50’’-skærm i princippet samme dybde på ca. 1-20 cm.

En fladskærm består af fire hovedelementer; signalinput, signalbehandling, fladskærmspanel og skærmkontrol. Signalinput giver mulighed for at forbinde skærmen til forskellige analoge og digitale signalkilder som fx computer, antenne og dvd. Signalbehandlingen omformer og tilpasser indgangssignalet til et digitalt signal, der sendes til fladskærmspanelet, som viser det visuelle output. Skærmkontrollen styrer brugerens kommunikation med skærmen som fx tænd/sluk, valg af signalkilde og billedformat. De mest anvendte teknologier til fladskærmspanelerne er: Liquid Crystal Display (LCD, se flydende krystal og silicium-tyndfilmstransistor), plasmaskærme (se skærmtyper) og Surface-conduction Electron-emitter Display (SED), som består af et net af pixels, hvor hver enkelt pixel virker efter stort set samme princip som et billedrør.