Fløjteur, orgelvalse, ur med lille mekanisk pibeværk, der frembringer fløjtelignende toner. Urværket kan aktivere en roterende valse med stifter, der via mekaniske arme styrer åbningen af en blæsebælg og af de enkelte piber. Fløjteuret var mest populært i slutningen af 1700-t. og blev især fremstillet i Berlin og Wien.

Mange af tidens komponister skrev værker for det, bl.a. Haydn, Mozart og Beethoven. Fløjteure med originale valser giver i dag et enestående indtryk af datidens opførelsespraksis.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig