Fjerkræ (historie), Tamhønen nedstammer fra junglehønen, der holder til i de asiatiske jungleområder, bl.a. i Indien og Kina. Den har været husdyr i 4000-5000 år. Hanen blev i flere kulturkredse anset som et helligt dyr; andre brugte den til hanekampe, en sport, som har været kendt fra 500 f.Kr. Hønen bredte sig hurtigt til det meste af verden. Kød, æg, fjer og gødning var værdifulde bidrag, ydet af en fugl, der ikke krævede nævneværdig pasning, og som var billig i drift.

Retter med høns og især æg menes at have eksisteret allerede før Kristi fødsel. Den romerske kogebogsforfatter Apicius anvendte både kødet og æggene i sine retter. I de tidlige trykte kogebøger optræder fjerkræ (høns og kylling) ikke påfaldende hyppigt. En af de kendteste retter er Poulet Marengo, en ragout med kylling og krebs, angiveligt skabt af Napoleons schweiziske kok Dunand efter Slaget ved Marengo i 1800. Pojarski-koteletter består af findelt, paneret og stegt fjerkrækød. Kylling a la Kyiv er kyllingebrystfileter foldet om smør, paneret og stegt. I den elegante afdeling finder man Høne Souvarov, der kræver både trøfler og gåselever. Ægget gav i modsætning til hønen anledning til et utal af retter, især som omelet, benævnt efter personer eller regioner, men også til saucer.

Danmark har lange traditioner med høne og kylling. Høns bruges især til supper og ragouter, hvor høns i asparges, i champignoner eller i peberrod er absolutte klassikere. Det samme gælder kylling fyldt med persille og ledsaget af skilt sovs, agurkesalat og evt. rabarberkompot. Som fastfood er grillkyllingen meget udbredt.

Læs mere om fjerkræ.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig