fjeder

Fjeder.

.

Fjeder, elastisk konstruktionselement, som deformeres, når den påvirkes af ydre kræfter, og som genvinder sin oprindelige form, når en ydre påvirkning fjernes.

Fjedre finder udbredt anvendelse i mekaniske konstruktioner og maskiner og til så forskelligartede formål som automatisk tilbageføring (lukning af døre og ventiler), fastholdelse af dele (tøjklemmer, automobilkoblinger), opmagasinering af mekanisk energi (fjedermotorer til ure og legetøj), vejning (fjedervægte), affjedring af køretøjer og isolation af rystende og støjende maskiner, herunder optagelse af pludselige stød (puffer ved jernbanevogne).

En fjeder, som belastes i længderetningen, betegnes normalt tryk- eller trækfjeder, hvorimod en fjeder, som belastes med et vridende moment, betegnes torsionsfjeder. Fjedre findes i et utal af udformninger; betegnelserne skrue-, blad-, spiral-, tallerken- og stavfjeder antyder geometrien af de hyppigst forekommende typer.

Fjedre kan være fremstillet af metal, hyppigst specielt fjederstål, fosforbronze eller lign., evt. af natur- eller syntetisk gummi eller andre elastiske materialer. Endvidere kan en indespærret gas anvendes som fjeder. Disse forskellige udformninger af fjedre vil ved hver enkelt anvendelse være betingede af ønsket om en bestemt sammenhæng imellem belastning og deformation (sammentrykning, udvidelse) inden for givne grænser (belastning, deformation, pladsbehov). Er sammenhængen mellem belastning og deformation en proportionalitet, kan denne kort angives ved fjederkonstanten, k, (stivheden); ellers må sammenhængen angives ved en kurve, der kaldes fjederens karakteristik.

Fjederkraften

Fjederkraften er den kraft, som udøves på omgivelserne af en sammentrykt eller udspændt fjeder. Kraften F er proportional med forskydningen x i forhold til den uspændte fjeder (elastisk kraft) og kan angives som F = −kx, hvor k måles i N/m; minustegnet angiver, at kraften er rettet modsat forskydningen.

Fjederkræfter har mange praktiske anvendelser og spiller en stor rolle i den teoretiske fysik, da mange fænomener i første tilnærmelse kan beskrives som virkninger af en elastisk kraft.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig