fiskekvote

Fiskekvote, andel af den samlede tilladte fangstmængde, som er et vigtigt fiskeripolitisk instrument i EU og i internationale fiskeriaftaler. For næsten 200 fiske- og skaldyrbestande i det nordøstatlantiske område fastsætter EU en TAC på grundlag af rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd. TAC'erne fordeles på de enkelte medlemslande ved hjælp af kvoter, som vedtages af EU-Rådet.

Faktaboks

også kendt som:

På engelsk Total Allowable Catch, TAC

Fordelingen af fangsttilladelser imellem EU's medlemslande følger de fordelingsnøgler, som blev fastlagt i 1983 i forbindelse med vedtagelsen af EU's første fælles fiskeripolitik. Fordelingsnøglen er baseret på det historiske fiskeri, hensyn til særligt fiskeriafhængige områder og tab af fiskerirettigheder i tredjelandsfarvande. Kvoterne fastsættes i samarbejde med relevante lande uden for EU, bl.a. Norge.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig