Fiskedræber er en encellet parasit, som tilhører gruppen ciliater (Ciliophora) i riget protozoer. Den snylter især på huden af fisk, men til dels også i gællerne.

Faktaboks

Etymologi

Betegnelsen henviser til, at sygdommen kan udvikle betydelige symptomer i huden med efterfølgende meget høj dødelighed.

Også kendt som

Ichthyophthirius multifiliis, hvid pletsyge, ichthyophthiriasis

Biologi og forekomst

Fiskedræber optræder ofte hos akvariefisk, men forekommer også i opdræt af ferskvandsfisk, især i karpedambrug og til dels i ørreddambrug. Den ynder varme og har et temperaturoptimum på ca. 25 °C, og den er derfor mest et problem ved høje vandtemperaturer.

Dens livscyklus kan inddeles i:

  1. et hudstadium, der er det egentlige parasitiske stadie, og som giver symptomer og sygdom hos fiskene
  2. et hvilestadium (cystestadiet) i de frie vandmasser eller på bunden
  3. et sværmestadium i de frie vandmasser, hvor parasitten er infektiøs og opsøger nye værter (fisk).

Formeringen foregår i cystestadiet, hvor der udvikles 250-2.000 såkaldte tomitter i hver cyste. Cysten brister, hvorefter tomitterne frigøres i vandmasserne og bliver til et nyt infektiøst stadium, som opsøger nye mulige værter (fisk). Det infektiøse stadium af parasitten borer sig ind i huden eller i gællerne og giver de karakteristiske symptomer. Efter en tis, som afhænger af temperaturen, forlader parasitterne fisken og danner nye cyster. Dermed er cyklussen sluttet.

Symptomer

Ichtiophtirius multifiliis, lakseunge formalinfikseret. Bemærk de karakteristiske hvide pletter i huden (hvid pletsyge)
En ung laks med fiskedræber (Ichtiophtirius multifiliis) fikseret i formalin. Bemærk de karakteristiske hvide pletter på huden ("hvid pletsyge").
Ichtiophtirius multifiliis, lakseunge formalinfikseret. Bemærk de karakteristiske hvide pletter i huden (hvid pletsyge)
Af .

Et karakteristisk symptom er tydeligt markerede hvide pletter på huden ("hvid pletsyge"), i mindre grad også på gællerne. I de tidlige stadier af infektionen bliver fiskene urolige og gnider sig mod karret ("blinking") eller bunden for at blive fri for parasitterne. Ved kraftige infektioner fører det til betydelig irritation af huden. Hud- og gællebetændelse kan også forekomme. Fiskene kan få sår- og respirationsproblemer, og der kan ske sekundære infektioner med bakterier eller svampe.

I de sene stadier af sygdommen bliver fiskene svage og apatiske og kan let fanges. I ørred- og karpeopdræt samt hos akvariefisk er dødeligheden høj; deraf navnet fiskedræber.

Diagnose

Ichtiophtirius multifiliis, hudstadiet for parasitten. Mikrobillede fra gælle. Bemærk den karakteristiske makrokerne.
Et mikroskopbillede af fiskedræber (Ichtiophtirius multifiliis) i gællen på en fisk. Bemærk den karakteristiske makrokerne, der kan bruges til at identificere parasitten.
Ichtiophtirius multifiliis, hudstadiet for parasitten. Mikrobillede fra gælle. Bemærk den karakteristiske makrokerne.
Af .

Der stilles diagnose, efter der er påvist hvide prikker på huden og eventuelt i gællerne. Her kan parasitten også påvises ved mikroskopering. I histologiske vævssnit (mikrobilleder) kan parasittens karakteristiske hesteskoformede makrokerne ofte let påvises (typisk/patognomonisk for påvisning af parasitten).

Epidemiologi og forebyggelse

Udviklingstiden for parasitten afhænger af temperaturen. Ved høj temperatur (25 °C) er parasittens livscyklus under en uge, mens den ved lave temperaturer (8 ºC) er betydelig længere (4-5 uger).

Høje vandtemperaturer og høj organisk belastning bør så vidt mulig undgås. God vandgennemstrømning og renhold af kar og akvarier forebygger infektiøse stadier af parasitten. Stress hos fiskene gør dem mere disponerede for sygdommen. Hos akvariefisk kan sygdommen forebygges ved at hæve vandtemperaturen til 29-30 °C og samtidig give medicinsk behandling, men kun hvis fiskene tåler så høje temperaturer (afhængig af art).

En anden mulig forebyggelsesmetode er at gennemføre en tørretid for akvariet, da parasitten ikke tåler indtørring. I dambrug skal tørretiden vare 8-10 døgn efter en infektion, før nye fisk kan indsættes. Det bedste og mest enkle er at indføre karantænetid på mndst 2-3 uger i eget akvarie, før nye fisk og planter overføres til hovedakvariet. I karantænetiden kan man observere, om sygdommen udvikles hos fiskene i karantæneakvariet og derved forebygge introduktion af ny sygdom i hovedakvariet. For akvariefisk kan man evt. også veksle mellem to akvarier og desinficere akvariet regelmæssig, inden der igen tilføres fisk; dette for at undgå parasittens sværmestadium.

Behandling

Parasittens infektiøse stadier er følsomme over for saltbehandling (NaCl). For at have effekt skal behandlingen med salt foregå i hele perioden med infektiøse stadier. Der findes desuden flere midler på markedet til medicinsk behandling af parasitten i akvarier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig