firehjulstræk

Firehjulstræk, transmissionssystem, der bevirker, at en bilmotors moment via en fordelergearkasse overføres til alle fire hjul. Systemet oplevede et gennembrud under 2. Verdenskrig med den amerikansk konstruerede jeep.

I dag leveres et stort antal såkaldte off-road-biler med firehjulstræk, men det ses også i hurtige sportsvogne. Med firehjulstræk mindskes risikoen for hjulspin og udskridning, fordi hvert hjul kun skal overføre 1/4 af motorens moment.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig