fimrehår

Fimreepitel med indskudte slimproducerende bægerceller fra bronkier. Fimrehårenes samordnede bevægelser, der gør, at slimet "sendes" i retning af mundhulen, kommer til syne i form af bølger på epiteloverfladen.

fimrehår
Af /Store norske leksikon ※.

Fimrehår er små udløbere, der findes på overfladen af epitelcellerne, som beklæder næsen og bihulerne (øvre luftveje) og luftrøret og bronkierne (nedre luftveje). Hver epitelcelle har 200–300 fimrehår. Fimrehårene bevæger sig synkront og fører slim fra periferien op mod de centrale luftveje, så slimet kan hostes op. Slimet indeholder partikler, døde celler, eventuelle mikroorganismer og betændelsesceller.

Faktaboks

Også kendt som
cilier

Rygning og luftvejsinfektioner hæmmer fimrehårenes aktivitet. Der findes også medfødte fejl i fimrehårenes struktur, der gør, at de ikke bevæger sig hensigtsmæssigt, fx tilstanden primær ciliær dyskinesi. Patienter med den slags medfødte defekter i fimrehårenes struktur er disponeret for gentagne luftvejsinfektioner. Fimrehår findes også i æggelederne, hvor ægget føres fra æggestokken til livmoderen, og halen på en sædcelle er også et fimrehår.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig