Filmvidenskab, udforskning af filmmediets udtryksmidler, teknik, produktionsvilkår og historie. I akademisk sammenhæng er de tidlige hovedskikkelser tysk-amerikaneren Siegfried Kracauer, franskmanden Jean Mitry, polakken Jerzy Toeplitz (1909-1995) og svenskeren Rune Waldekranz (1911-2003).

Først omkring 1960 blev filmvidenskab i højere grad et fag ved universiteterne; i Danmark fra 1967, nu Institut for Film- & Medievidenskab ved Københavns Universitet. Se også filmteori.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig