filmformat

Filmformat, 1) filmens bredde, angivet i millimeter, og 2) proportionerne i det projicerede filmbillede, dvs. forholdet mellem bredde og højde. George Eastman og W.K.L. Dickson (1860-1935) fra Edisons laboratorium udviklede i 1889 35 mm-formatet, der havde proportionerne 1,33:1. Dette format er stadig standard for biograffilm og kendes også under navnet Academy.

Omkring århundredskiftet udvikledes mange filmformater, som skulle appellere til det private marked, fx 17,5 mm, 22 mm og 28 mm. I 1922 indførte det franske filmselskab Pathé 9,5 mm med perforering i midten af filmstrimlen mellem hvert billede, og i 1923 introducerede Eastman Kodak Company 16 mm til brug som amatørformat på verdensplan. Det blev imidlertid hurtigt et format, som med sin enkle teknik skabte forudsætningerne for den professionelle dokumentarfilmbranche. Da den optiske lyd blev standard i 1930'erne, udelod man perforationshullerne i den ene side af 16 mm-filmen og skabte herved plads til et lydspor, uden at det gik ud over billedareal og kvalitet.

Som et decideret amatørformat udviklede Kodak i 1932 8 mm. Formatet blev kaldt dobbelt otte og blev afløst i 1965 af Super 8, hvor perforationshullerne var gjort mindre og billedfeltet større. 8 mm-filmformaterne blev i 1980'erne afløst af videoformater.

Da tv for alvor slog igennem i 1950'erne, forsøgte filmselskaberne at få det vigende publikum i biografen tilbage ved at producere film i gigantformater med forbedrede lydsystemer, som fx 70 mm med proportionerne 2,2:1. Dette filmformat har placeret magnetbånd, med plads til en sekssporet stereofonisk lyd, på begge sider af perforationshullerne. Samtidig med udviklingen af 70 mm skabte selskabet CinemaScope et bredformat på 35 mm-film, cinemascope, der ved gengivelse med et ekstra specialbygget, anamorfisk objektiv giver proportionerne 2,35:1. Selvom kvaliteten ikke er på højde med 70 mm, har denne teknik dannet standard for bredformatfilmen nu under betegnelsen Panavision.

Bredformaterne fik også indflydelse på den traditionelle 35 mm-film, idet det langstrakte billede skabte nye æstetiske udtryksmuligheder. For at undgå dyre investeringer i biografledet udvikledes et såkaldt wide screen-format, som ikke krævede specialoptik, men kun en afmaskning i top og bund. Wide screen-formatet er udviklet med proportionerne 1,66:1 som standard i Europa og med proportionerne 1,85:1 i USA. Dette format har skabt basis for næste generation af tv-apparater, som har formatet 16:9.

Imax Corporations udviklede i 1970 et storbilledformat, baseret på 70 mm, men med vandret filmtransport, som øger billedfeltet til et areal, der er ti gange større end 35 mm-formatet.