filmcensur

Filmcensur, kontrol af offentligt viste film, udøvet af staten eller filmbranchen selv. Filmcensur kan i praksis medføre krav om fraklip af navnlig voldelige eller erotiske scener, indskrænkninger i det mindreårige publikums adgang eller generelt forbud mod visningen. Kontrollen begrundes ofte med, at films psykologiske påvirkning er stærkere end andre mediers og kan skade især børn og unge. Filmcensur kan også være politisk eller religiøst betinget.

De fleste europæiske lande fik tidligt en statslig filmcensur, Danmark således i 1913. I USA etablerede filmbranchen derimod i 1922 sin egen selvcensur (Hays Office), der i 1930'erne og 1940'erne fulgte ret strenge regler.

I Danmark forbød man fra 1930'erne visse amerikanske kriminalfilm som "forrående", men den danske filmcensur har aldrig været nær så streng som fx Sveriges eller Norges. Der har heller ikke i Danmark som fx i Sverige og Finland været lovhjemmel til at forbyde film, der kunne skade landets forhold til fremmede magter, ligesom religiøs censur har hørt til sjældenhederne. I 1960'erne blev filmcensuren betydelig mere liberal i de fleste lande, og i 1968 erstattedes den i USA af et klassificeringssystem, der angiver filmenes egnethed for mindreårige. I 1969 fik Danmark en lov om filmcensur, hvor al censur over for voksne bortfaldt. De fleste vestlige lande (dog ikke Sverige og Norge) afskaffede snart efter voksencensuren.

De danske filmcensorer er blevet udpeget af kulturministeren og har repræsenteret juridisk, psykologisk og pædagogisk sagkundskab. Noget krav om filmkunstnerisk indsigt er derimod ikke blevet stillet. Filmudlejerne har ikke behøvet at lade en film censurere; den var i så fald automatisk forbudt for børn under 16 år. Ellers kunne censorerne klassificere film som henholdsvis "tilladt for alle", "tilladt for alle, men frarådet børn under 7 år", "tilladt for børn over 12 år" eller "tilladt for børn over 16 år". Film, der vises i tv, er ikke blevet berørt af filmcensuren, men i 1995 indførte man censurbetegnelser på videofilm. Netop udviklingen af videomarkedet i 1980'erne har vanskeliggjort al censur. I 1996 forberedes et lovforslag, der helt skulle afskaffe censuren og erstatte den med et medieråd alene med vejledende funktion. Mange politikere og pædagoger ser det stadig som samfundets pligt at beskytte børn mod skadelig filmpåvirkning.