Filioque, en tilføjelse til den 3. trosartikel i den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse. Tilføjelsen blev gjort officiel i 589 og satte sig igennem i den vesterlandske kirke.

Faktaboks

Etymologi
Ordet filioque er latin med betydningen 'og fra Sønnen'.

Ved at sige, at Helligånden "udgår fra Faderen og fra Sønnen", ville man betone Sønnens, dvs. Jesu Kristi, guddommelighed.

Den østerlandske, ortodokse kirke har altid afvist "filioque", som kunne synes at mindske Helligåndens betydning i treenigheden. I de økumeniske samtaler har man i moderne tid forsøgt at finde en fælles formel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig