Filialgeneration, afkomsgeneration, den resulterende generation efter en krydsning mellem to nærmere definerede forældreindivider. Den første afkomsgeneration benævnes første filialgeneration, F1. Krydses to F1-individer indbyrdes, benævnes afkomsgenerationen F2. Efterfølgende afkomsgenerationer benævnes F3, F4 osv. Startgenerationen, de to oprindelige forældre, benævnes parentalgenerationen, P. Benævnelserne benyttes fx under avl og forædling, hvor man ønsker at kende arvegangen for forskellige egenskaber nærmere. Se også genetik.