Fiksering, anvendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker for at beskytte en urolig sindssyg person indlagt på en psykiatrisk afdeling mod at skade sig selv eller andre.

Faktaboks

Etymologi
Ordet fiksering kommer af latin fixare 'gøre fast', af fixus 'fast'.

Fiksering kræver lægelig beslutning i henhold til Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (Psykiatriloven). Arten og varigheden af tvangsforanstaltningen skal noteres i patientens journal og i en særlig tvangsprotokol. Klager over fiksering behandles i særlige psykiatriske patientklagenævn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig