Figurlære, forskellige musikteoretiske systemer til beskrivelse af musik ud fra den antikke retoriks figurer, der kan udsmykke en tale og fremkalde følelsesreaktioner hos publikum. Fra 1400-t. satte retorikken sit præg på vokalmusikkens tolkning og udsmykning af tekster og enkelte ord. I 1600- og 1700-t.s musik forekommer talrige figurer som stigende, faldende, kredsende og lignende melodiske bevægelser, der i tonemalerisk øjemed ledsager bestemte ord i sangteksterne; der er bl.a. mange eksempler i Bachs kantater og i Händels oratorier og operaer. Figurlæren, der er beslægtet med affektlæren, blev beskrevet systematisk af tyske teoretikere, først af J. Burmeister 1599, senest af J.N. Forkel 1788.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.