Fideisme er afvisning af at bringe fornuften ind i troens verden. I katolsk teologi repræsenteres fideisme af traditionalismen, som lader fornuften underkaste sig kirkens tradition (Bonald, Lamennais), eller af modernismen, som i lyset af det relative element i dogmernes formulering hævder, at sandheden alene erkendes af troen uden fornuftens mellemkomst; dette blev fordømt af 1. Vatikankoncil.

Faktaboks

Etymologi

af latin fides 'tro' og -isme

I protestantismen er fideisme en fremhævelse af, at frelsen bygger på troserfaringen og ikke på antagelsen af en bestemt lære.

I den senere del af renæssancen er begrebet blevet brugt i forbindelse med forsøg på at karakterisere skepticismen. Montaigne afviste således muligheden for rationelt at begrunde religiøse opfattelser og holdt sig i stedet til den tro, hvori han var opvokset; han lod underforstå, at dette burde andre også gøre, således at religiøse fejder kunne undgås.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig