fez

Fez, rund, tætsiddende hue eller kalot fortrinsvis af rødt filt, båret med eller uden turban i Nærorienten. Den stive, kegleformede fez med sort silkekvast blev påbudt som mandlig hovedbeklædning i Osmannerriget i 1832, men igen forbudt i Tyrkiet i 1925.

Faktaboks

etymologi:
Huen er opkaldt efter den marokkanske by Fez, hvorfra det røde farvestof kom.

Fezer har indgået i flere nationers militæruniformer, bl.a. den græske. I 1830'erne og 1840'erne var den populær blandt kunstnere i Vesteuropa.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig