ferroelektricitet

Ferroelektricitet, (1. led af lat. ferrum 'jern'), egenskab ved visse krystallinske dielektrika, fx bariumtitanat, BaTiO3, som har et permanent elektrisk dipolmoment, se dipol og dielektrika. Ferroelektricitet skyldes, at disse stoffers krystaller har enhedsceller, hvor positiv og negativ ladning indbyrdes er forskudt en smule.

Inden for stoffets såkaldte domæner kan dipolmomenterne ensrettes spontant eller af et ydre elektrisk felt. Dette minder om forholdene for de magnetiske dipolmomenter i en ferromagnet; heraf betegnelsen ferroelektricitet.

En ferroelektrisk krystal vil have positiv bunden ladning på én side, negativ på den modsatte. Polarisationens retning, og dermed ladningernes fortegn, kan vendes med et modsat rettet ydre felt, men retningsændringen følger ikke helt feltet, idet processen udviser hysterese.

Alle krystaller i en ferroelektrisk tilstand er også piezoelektriske, dvs. polarisationen ændres ved mekanisk tryk. Ferroelektriske krystaller anvendes derfor hyppigt som signalgivere (sensorer) ved sammenkobling af mekaniske og elektriske systemer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig