fermat

Fermat.

.

Fermat, nodetegn, , der oprindelig markerede en linjes afslutning eller, som i fx da capo-arien, et stykkes afslutning (fine).

Faktaboks

etymologi:
Ordet fermat kommer af italiensk fermata 'stop, standsning', af fermare 'standse', af latin firmare 'gøre fast'.

Almindeligst er anvendelsen af fermattegnet anbragt over en node, akkord eller pause som angivelse af en ubestemt forlængelse af disses varighed. Under forlængelsen, hvis udstrækning beror på den/de udførendes subjektive fornemmelse, ophører den taktmæssige tælling.

Tegnet stammer fra tabulaturskriften (nogle særlige notationsformer for fx orgel), hvorfra det overførtes til den gængse nodeskrift.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig