Saltsørejen Artemia monica kendes kun fra saltsøen Mono Lake i Californien, USA, hvor den forekommer i enorme mængder
Saltsørejen Artemia monica kendes kun fra saltsøen Mono Lake i Californien, USA, hvor den forekommer i enorme mængder. Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

ferejer

Ferejer
Forårsferejen (Eubranchipus grubii) findes hovedsagelig i det østlige Danmark, hvor den kan ses i pytter og små vandhuller, der tørrer ud om sommeren.
Ferejer
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.
Licens: Begrænset anvendelse

Ferejer er en orden af rejelignende krebsdyr. De blev tidligere regnet til bladfødderne, som de har flere træk fælles med; de vigtigste er de mange brystled med de samme brede, bladlignende lemmer, der både medvirker ved fødeoptagelsen og tjener som svømmeredskaber og gæller. Ferejer afviger dog stærkt, ved at skjold mangler, og legemet er langstrakt med kraftig bagkrop, øjnene er stilkede, og hannens andet par følehorn er krogformede og kan fastholde hunnen under parringen. Gruppen anses for mere primitiv end bladfødderne; de tidligste fossile former fra Tidlig Kridt ligner ganske nutidens. Der kendes ca. 300 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Anostraca

Saltsørejer

Saltsørejer (Artemia spp.) tåler høj saltholdighed i vandet, idet dens kutikula (overhud) er uigennemtrængelig for salt. Salt, som indtages med føden, kan den udskille fra nogle vedhæng på de ti første benpar. Her ses en ældre nauplie.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Saltsørejerne (Artemia spp.) findes verden over i subtropiske og tropiske saltsøer og saliner til saltudvinding, hvor de kan optræde i enorme mængder og farve vandet rødligt. Den spiller en vigtig rolle som forsøgsdyr i forplantningsstudier og ved opdræt af for eksempel marine fiskearter og rejer. Endvidere benyttes de til opdræt af akvariefisk; de modstandsdygtige æg kan nemt forsendes og klækkes til nauplier, der tjener som føde for den spæde fiskeyngel.

Ferejer i Danmark

Den kendes tre arter af ferejer i Danmark. Forårsferejen (Eubranchipus grubii) er en tidlig forårsform i smeltevandsdamme, mens efterårsferejen (Tanymastix stagnalis), der kun er fundet i Råbjerg Mile-søerne, har flere generationer, så æggene først lægges hen på sommeren. Den tredje art, Branchipus schaefferi, kendes kun fra Kulsbjerg Øvelsesterræn på Sydsjælland, hvor den blev fundet i 2017.

Alle tre bliver 1,5-3 cm lange og er elegante svømmere, der drives frem ved rytmiske slag af de mange bladfødder, altid med ryggen nedad.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig