Femkejseråret henviser til året 193 e.v.t., hvor fem forskellige mænd blev udråbt til romerske kejsere.
De fem kejsere i femkejseråret var:
Den politiske uro begyndte, da Commodus blev myrdet nytårsaftensdag 192. Herefter blev Pertinax udråbt til kejser, men han blev hurtigt upopulær hos prætorianergarden på grund af sin modvilje mod at give prætorianerne store pengegaver som en del af sin tronbestigelse. Dette havde været almindelig praksis siden kejser Tiberius. Pertinax’ fremfærd overfor prætorianergarden resulterede i, at han blev myrdet i paladset af en gruppe soldater.
Efter Pertinax' død i marts 193 søgte både Didius Julianus og den afdøde kejsers svigerfar, Sulpicianus, magten. Prætorianergarden, den eneste militære styrke i Rom, var nøglen til kejsermagten, og, idet Julianus lovede den største pengegave til soldaterne, sikrede han sig tronen.
Herefter blev Septimius Severus udråbt som kejser i Pannonien, Clodius Albinus i Britannien og Pescennius Niger i Syrien. Septimius Severus udnyttede sin geografiske position til hurtigt at marchere mod Rom med sine kampklare legioner. Didius Julianus manglede militære ressourcer og mistede hurtigt støtte fra sine tidligere allierede, hvilket førte til, at han blev myrdet i det kejserlige palads.
Septimius Severus tog herefter magten i Rom og indgik en alliance med Clodius Albinus 193. I 194 vandt Septimius Severus en knusende sejr over Pescennius Niger i et slag ved Issus og i 197 over sin tidligere allierede, Clodius Albinus, ved det moderne Lyon.
Femkejseråret var således en konsekvens af Commodus’ død i 192 og blev begyndelsen til en række borgerkrige, der først blev fuldt afsluttet i 197. Dette var først gang siden Neros død, at Rom havde oplevet så alvorlige borgerkrige.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.