Artikelstart
Fem positioner, balletudtryk for føddernes fem grundstillinger. Hofter, ben og fødder drejes udad, turneres, i alle fem positioner.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet position kommer af latin positio 'sætten, stillen', genitiv positionis, af ponere 'stille, anbringe'.
I første er føddernes hæle samlet, i anden er der afstand mellem hælene, i tredje stilles den ene hæl midt ind foran den anden fod, i fjerde står den ene fod parallelt foran den anden med afstand imellem, og i femte position samles fødderne helt, hæle mod tæer.
Inden for moderne dans anvendes også betegnelsen sjette position (samlede parallelle fødder) og syvende position (adskilte parallelle fødder).
Se ballet (teknik).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.