felteffekttransistor

Felteffekttransistor, FET, elektronisk halvlederkomponent til forstærkning af elektriske signaler. Transistoren har tre terminaler, source, drain og gate, og er konstrueret således, at spændingen på gaten kontrollerer strømmen fra source til drain. Felteffekttransistoren har et lavt strømforbrug og er velegnet til digitale kredsløb, hvor der skal skiftes mellem to tilstande: afbrudt og ledende.

I integrerede kredsløb kan flere tusinde transistorer pakkes tæt på en lille chip.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig