Fejsttiden er tidsrummet mellem hjortens fejning af gevir til brunstens begyndelse. Det er den periode, som hjorten bruger til at opbygge sine fedtdepoter, som den skal tære på under brunsten. Hjorten bruger det meste af sin tid til at fouragere, tygge drøv og hvile sig. Under brunsten er hjorten ofte så optaget af at forplante sig og ikke mindst at holde udfordrere på afstand, at den ikke har tid til at fouragere. Hjorten taber derfor meget vægt under brunsten, og det er derfor nødvendigt at have ekstra fedtreserver at trække på.