Fejlhandlinger, inden for psykoanalysen de relativt harmløse og tilsyneladende tilfældige fejl eller fejltagelser, der kan ramme de fleste psykiske funktioner. Fejlhandlinger forekommer navnlig, når den korrekte udførelse af en given funktion er blevet rutine. Det levner plads til, at en ubevidst hensigt kan sætte sig igennem og forstyrre den bevidste handling. Bag alle fejlhandlinger ligger således en uløst psykisk konflikt.

Den mest typiske fejlhandling er fortalelsen, fx når en politiker fremsætter en vigtig erklæring og kommer til at sige det modsatte af, hvad han skal. En anden er forglemmelsen, hvor et velkendt navn momentant kan være fuldstændig borte, fordi det er blevet associeret til fortrængte tanker. Endelig kan man fx skrive en forkert modtager på et brev, fordi man ubevidst ønsker, at den pågældende skal læse det.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig