faux bourdon

Faux bourdon, fauxbourdon, en trestemmig satstype fra senmiddelalder og tidlig renæssance (ca. 1300-ca. 1500), der overvejende anvender sekstakkorder i trinvise bevægelser.

Faktaboks

etymologi:
Betegnelsen faux bourdon kommer af fransk faux-bourdon 'falsk bas', egl. 'falsk brummen'; italiensk falso bordone. Fr. bourdon, sp. bordon, it. bordone 'bas(streng)', (også: drone); begrundelsen for betegnelsen er omtvistet.

Navnet skyldes formentlig, at akkordens bastone er tertsen og ikke grundtonen, der lægges i overstemmen. Faux bourdon fik stor betydning for udviklingen af klanglig fylde og vellyd i europæisk musik. Den ældste type, den engelske descant, er formentlig udviklet af den endnu ældre tostemmige gymel. Den yngre, franske type, der ikke optræder før 1430, har en gregoriansk melodi som cantus firmus i overstemmen.

Fra 1500-t. blev betegnelsen tillige anvendt om tre-, fire- og femstemmige koriske deklamationer af religiøse tekster.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig