faunapassage

Faunapassage, en jorddækket bro, øst for Billund.

.

Faunapassage, anlæg ved veje og jernbaner, som dyr kan passere uden at blive skadet af eller være til gene for trafikken. Faunapassager er fx tunneler under vej- og jernbanedæmninger. Man bygger dem, hvor der færdes mange dyr, fx gennem ådale. Det er mere naturvenligt at bygge en bro på piller end at bygge en dæmning hen over en ådal. Det giver næsten uhindrede passageforhold for dyrene, både i ådalen og i vandløbet.

En bred motorvejsbro over en smal dal kan skygge plantevæksten væk og skræmme dyrene fra at passere. I stedet kan man bygge to adskilte broer, så der kommer tilstrækkeligt lys.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig