fatimider

Fatimider, (efter profeten Muhammeds datter Fatima), muslimsk dynasti, som i 909 i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Med al-Azhar-moskéen som udgangspunkt blev der udsendt propagandister, der skulle udbrede fatimidiske og shiitiske synspunkter og på den måde erodere det abbasidiske kalifat yderligere. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Fatimiderne selv var shiamuslimer, men der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. Dynastiet gik til grunde i 1171, da den ayyubidiske hærfører Saladin (Salah al-Din) tog magten over Egypten.

Herskere
909-34 al-Mahdi
934-46 al-Qaim
946-52 al-Mansur
952-75 al-Muizz
975-96 al-Aziz
996-1021 al-Hakim
1021-35 al-Zahir
1035-94 al-Mustansir
1094-1101 al-Mustali
1101-30 al-Amir
1130-49 al-Hafiz
1149-54 al-Zafir
1154-60 al-Faiz
1160-71 al-Adid

Kunst

Til trods for senere regimers ødelæggelse af den fatimidiske kunst udgør den et væsentligt afsnit af islamisk kunst. I Cairo opførtes flere moskékomplekser. Denne monumentalarkitektur er præget af enkle, klare planløsninger og får sit særpræg gennem den raffinerede ornamentik i stuk eller træ. Med udgangspunkt i en abstraheret naturalisme i form af bladranker og dyremotiver opnåedes matematisk klare, men ofte visuelt komplicerede mønstre, hvori også skriftfriser indgår. Få, men fremragende metal-, glas- og elfenbensarbejder vidner om både plastisk og figurativ formåen. I lustrekeramikken ses såvel klassisk iranske som vestlige motiver.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig