Faststofmekanik, fagområde inden for mekanik omfattende den del, der er knyttet til faste stoffer som fx træ, stål, metaller og plast; i modsætning til fluid mekanik, der omfatter væsker og gasser. Faststofmekanik omfatter bl.a. fagområderne statik og dynamik.

Inden for statikken beskrives kræfterne i en konstruktion, mekaniske spændinger og resulterende deformationer (tøjninger). Til dynamikken hører konstruktioners bevægelse, svingningsfrekvenser og -former. Konstruktioners instabilitet og muligheder for brud er også vigtige områder.

Faststofmekanik kan også opdeles i materialer og strukturer (konstruktioner). I såvel maskin- som bygningsindustrien anvendes et stort antal forskellige materialer, hvor mange af disse fremstilles specielt med henblik på særlig anvendelse. Anvendelsen kræver viden om materialernes mekaniske egenskaber; en viden, som i stor udstrækning opnås gennem numeriske beregninger og eksperimenter. Ved strukturer forstås ikke blot hele konstruktioner, men også konstruktionselementer som fx aksler, bjælker, bolte, lejer, plader, rør, skaller og tandhjul.

Den faststofmekaniske forskning bygger på hundredårige traditioner og resultater. Fremkomsten af computere har haft en revolutionerende indflydelse, bl.a. gennem anvendelse af finite element-metoden. For maskin-, skibs- og bygningsingeniører er faststofmekanikken et grundfagsområde, der kombinerer fysisk forståelse med matematisk modellering og udstrakt brug af computer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig