faskine

Faskine, fletværk af bøjelige slanke grene, fx pilekviste. Faskiner bruges som måtter til underlag for konstruktion i vand, fx moler, hvor erosion af havbunden på grund af virkningen af bølger og strøm ellers ville få konstruktionen til at synke ned i bunden. Faskinemåtter anvendes også som underlag for en provisorisk vej på blød bund. Faskinemåtter er i dag i vid udstrækning erstattet af geotekstiler.

Faktaboks

etymologi:
Ordet faskine kommer af latin fascina 'risknippe', af fascis, se fasces.

Faskiner udført som fletværk imellem ret tætstående lodrette småpæle anvendes til sikring af små brinker ved vandløb og søer. Endvidere anvendes faskiner til befæstelse af jordskråninger, fx volde og skrænter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig