fasaner

Fasaner. Han af arten almindelig fasan (Phasianus colchicus).

.

Fasanhane med høne.

.

Fasaner. Phasianus colchicus (han).

.

Fasaner er en fællesbetegnelse for 49 arter i fasanfuglenes familie. Navnet dækker i hovedsagen familiens større medlemmer (40-235 cm), dog med et vist overlap til agerhøns. Til gruppen hører den fasan, som findes i Danmark, samt velkendte prydfugle som guld- og sølvfasan og påfugl; desuden junglehønen (Gallus gallus), fra hvilken tamhønen nedstammer. Langt de fleste arter lever i det sydøstlige Asien, og som helhed er gruppen rent asiatisk med én undtagelse: den afrikanske påfugl (Afropavo congensis), der i 1936 blev opdaget i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (dengang Belgisk Congo).

Faktaboks

etymologi:
Ordet fasan kommer af græsk phasianos '(fugl) fra floden Phasis', nu Poti i Georgien.

Fasaner færdes på jorden i regn- og bjergskove, i skovkanter eller i mere åbent kratland; de overnatter dog i træer. Føden er forskellige plantedele samt insekter, der især er af betydning for ungerne. Påfuglen tager også større dyr som firben og slanger.

Bortset fra argusfasanerne (Argusiana, Rheinardia), der bygger voluminøse reder i træer, ruger fasaner på jorden. Langt de fleste arter har et mere eller mindre promiskuøst eller haremsbaseret parringssystem, og hunnen er alene om at udruge og føre de redeflyende unger. Hannerne har stærke farver og er udrustet med forlængede halefjer (hos påfuglen overhaledækfjer) og andre prydelser, således ofte nøgne røde eller blå hudlapper på hovedet. De største fuglefjer, der kendes, er de midterste halefjer hos Rheinardia fra Indokina og Malaysia; de er næsten 2 m lange og 15 cm brede.

Næsten halvdelen af arterne er sjældne, sårbare eller akut truede; hyppigste årsag er ødelæggelse af levesteder, ofte kombineret med jagt.

Den i Danmark almindelige fasan (Phasianus colchicus) har sin naturlige udbredelse i de varmttempererede dele af Asien fra Sortehavet til Korea. Den blev allerede i romersk tid indført til Sydeuropa og England som pryd- og jagtfugl. Til Danmark kom den første gang i 1562, men en fast vildtlevende bestand fik landet først i 1800-tallet.

Fasanerier

Fasanhane 'fører sig frem', parringsdans.

.

Mange arter holdes som prydfugle i fasanerier, og der er fx fremavlet 34 racer af jagtfasan, hvoraf syv i Danmark, og fire påfugleracer. Sidstnævnte holdes ofte fritgående i større parker. Fasanerier kendes helt fra romertiden, og et af de første danske ejedes af Christian 4.Frederiksborg Slot. Opdrættet skete med henblik på kødproduktion, men senere er man begyndt at udsætte fasaner til jagt.

Jagtfasaner er hovedsagelig krydsninger, og da anlægget for ring om halsen er dominant, har alle fasanhaner denne, mens den oprindelige mørke fasan næsten er udryddet. Opdræt til udsætning sker i volierer, hvor hver hane går med 2-5 høner. Rugetiden er 23 døgn; æggene kan udruges i rugemaskine eller af tamhøns.

Fasanjagt

På mindre jagtarealer drives fasanjagt ofte som trampejagt, dvs. at en eller flere personer systematisk tramper arealet af og skyder fuglene på opfløj. En anden udbredt metode er jagt for stående hund, hvor hunden finder fuglen, tager stand og derefter på kommando rejser fuglen. På større arealer drives fasanjagt næsten udelukkende som driv- eller klapjagt. Fasanen er den vigtigste vildtart i Danmark; den fritlevende bestand anslås til ca. 280.000 ynglepar. Der nedlægges årligt hen ved 720.000 fasaner, hvoraf mellem en tredjedel og halvdelen er opdrættede fugle; hvert år udsættes ca. 800.000-1.000.000 fasaner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig