farvetemperatur

Farvetemperatur, mål for lyskilders lysfarve.

Eksempler på forskellige lyskilders farvetemperatur:
natriumdamplampe 2000-3000 K
glødelampe 2700 K
halogenglødelampe 3000-3400 K
lysstofrør 2800-17.000 K
metaldamplampe 3200-5400 K
xenonlampe 6200 K
dagslys 6500 K
blå himmel 20.000 K

Farvetemperaturen bestemmes ved at sammenligne lysfarven fra lyskilden med lysfarven fra et opvarmet sort legeme. Ved lave temperaturer udsender det sorte legeme lys med røde/orange farver, som ved højere temperaturer gradvis skifter mod hvide/blå farver. Når lyskildens og det sorte legemes farver er ens, registreres det sorte legemes temperatur i kelvin, og lyskilden siges at have den pågældende farvetemperatur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig