Farvefotografi. Ved fotografering af de fire farvefelter (øverst) påvirkes filmens emulsionslag af de farver, som de hver for sig er følsomme overfor. Gulfilteret standser det blå lys, antihaleringslaget hindrer lysspredning ved refleksion fra filmbasen. Ved fremkaldelse af negativfilm dannes farverne i filmens emulsionslag. Efter blegning og fiksering, der fjerner sølv og ubelyst halogensølv, opstår der et billede i motivets komplementærfarver. Den orange farvetone i negativfilmen, er en nødvendig farvemaske, som modvirker farveafsmitning mellem emulsionslagene ved kopiering. Under første fremkaldelse af den positive diafilm dannes der et sort-hvidt billede; under den efterfølgende farvefremkaldelse dannes farverne i de partier af filmen, som ikke er sorte. Efter blegning og fiksering, der bl.a. fjerner sølvet, står det færdigfremkaldte billede i motivets farver.

.

Farvefotografi. Dette tidlige farvefotografi er optaget ca. 1910-12 på en autokromplade. Det viser Alfred Jepsen, der var medarbejder hos teatermaleren Carl Lund i malersalen over Trinitatis Kirke i København. Autokrompladerne, som gav gennemsigtige farvebilleder på glas, blev opfundet i 1904 og produceret fra 1907.

.

Farvefotografi, bygger i princippet på en opdeling af motivet i tre forskelligt farvede billeder. Farvenegativfilmens emulsion består af tre lag, der er følsomme for blåviolet, grønt og rødt lys; de indeholder bl.a. bromsølv og de såkaldte farvekoblere.

Ved fremkaldelsen danner farvekoblerne tre forskellige farver: gul, magenta og cyan; det belyste bromsølv omdannes til metallisk sølv, der fjernes i et blegebad, så kun farverne danner billedet. Se også fotografi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig