Farstæpper, håndknyttede tæpper fra provinsen Fars i det sydvestlige Iran. Hovedbyen Shiraz fungerer som opsamlingssted for tæpper, der udføres af både bofaste og nomader. Bedst kendt for både kvalitet og design er kashgainomadernes tæpper.