farmakopé

Farmakopé, anerkendt fortegnelse over lægemidler, som regel autoriseret af myndighederne og gældende for et bestemt geografisk område. En farmakopé blev brugt af apoteker og læger til at fremstille og ordinere lægemidler efter.

De første farmakopéer udsprang af antikkens og middelalderens formelsamlinger. Den ældste europæiske farmakopé er Antidotarium Nicolai (ca. 1100) fra lægeskolen i Salerno. Den omfattede 181 præparater i form af konfekt, saft, pulver osv., deriblandt det fornemme theriak.

Som den første danske farmakopé regnes Dispensatorium Hafniense (1658), selvom den ikke er benævnt farmakopé. Det sker først med Pharmacopoea Danica fra 1772, der senere blev afløst af udgaver i 1805, 1840, 1850, 1868, 1893, 1907, 1933 og 1948. I 1965 trådte den danske udgave af en fællesnordisk farmakopé i kraft her i landet: Pharmacopoea Nordica, Editio Danica. Siden er denne afløst af Danske Lægemiddelstandarder (DLS), der udgives af Sundhedsstyrelsen, og som bl.a. sætter den fælles europæiske farmakopé, udarbejdet under Europarådet og autoriseret af EU, i kraft for Danmarks vedkommende. DLS indeholder især standarder for råvarer og for lægemiddelfremstilling og -afprøvning. Der har i tilknytning til tidligere farmakopéer været udarbejdet særlige fattig-, militær-, hospitals- og veterinærfarmakopéer.

En farmakopé indeholdt fortegnelser over kompositioner og præparationer, som lægerne kunne ordinere, tillige med forskrifter for deres fremstilling. Formålet var at sikre renhed, kvalitet og korrekt sammensætning af de beskrevne lægemidler og af råvarerne til deres fremstilling. I senere tiders farmakopéer er hovedvægten lagt på fastsættelse af standarder for råvarer og fremstillingsmetoder samt for afprøvning af og kvalitetskrav til lægemidler. Med indførelsen af kravet om forhåndsgodkendelse af et lægemiddel før det må markedsføres og sælges (indført i dansk lovgivning i 1954), er fastsættelsen af kvalitetskrav til det enkelte lægemiddel i betydelig grad flyttet fra generel farmakopébeskrivelse til Sundhedsstyrelsens individuelle godkendelse af, at det enkelte lægemiddel kan markedsføres. Dette sker på baggrund af et omfattende dokumentationsmateriale fra det lægemiddelfirma, der ønsker at markedsføre lægemidlet.