fagot

Fagot. Da Edgar Degas i 1868 eller 1869 malede billedet af operaens orkester, så han stort på musikernes antal og virkelige placering i forhold til hinanden i det traditionelle operaorkester. Med violinisterne i baggrunden anbragte han således en enkelt cellist til venstre, en kontrabassist til højre og en fløjtenist bag den ene musiker, der åbenbart interesserede ham mest, fagottisten.

.

Fagot, (af ital. fagotto, af uklar opr.), et dybtklingende træblæseinstrument med en smal konisk boring og et dobbelt rørblad anbragt i et S-formet metalrør. Den samlede rørlængde er omkring 21/2 m, og toneomfanget er B'-g''.

Fagottens forgænger var dulcianen, som i midten af 1500-t. udgjorde en hel familie med instrumenter i flere forskellige størrelser. Dulcianens krop var udskåret i ét stykke i modsætning til fagottens, der fra ca. 1670 blev dannet af fire dele; konstruktionsmåden er opstået omkring instrumentbyggerfamilien Hotteterre i Paris.

Den franske fagot, også kaldet den klassiske, fik en konkurrent i begyndelsen af 1800-t. med den tyske, som teknisk er lettere at spille, og som har en helt anden klang. Den er blevet den dominerende type. I Danmark er der blevet bygget enkelte fagotter i midten af 1800-t. i tysk tradition af Johan Christoffer Selboe.

media("http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/files/63171/=26923522.wmv")

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig