fagforening

Artikelstart

En fagforening er en permanent sammenslutning af lønmodtagere inden for et eller flere fag eller erhverv. Fagforeningen er dannet med det formål at varetage medlemmernes interesser særligt mht. løn- og arbejdsforhold. Det sker primært gennem indgåelse og vedligeholdelse af kollektive overenskomster med arbejdsgiverparten, enten med en arbejdsgiverforening eller med den enkelte virksomhed. De er private organisationer uden direkte statsstøtte med en demokratisk valgt ledelse.

Hovedopgaver

Fagforeningernes opgaver kan sammenfattes i fire hovedområder. For det første repræsenterer de medlemmerne ved indgåelse og fornyelse af kollektive overenskomster med arbejdsgiverparten. Almindeligvis løses denne opgave via forhandling og mægling, men manglende evne til at nå et forlig i forhandlingerne kan føre til anvendelse af kollektive kampskridt i form af arbejdskonflikter. Kollektive overenskomster regulerer en betydelig del af arbejdsmarkedet (ca. tre fjerdedele af danske lønmodtagere er dækket af en overenskomst), og de indeholder bestemmelser om centrale forhold relateret til ansættelsesforholdet, bl.a. løn, arbejdstid, overtid, finansiering af efteruddannelse, feriefridage, beskyttelse imod løndumping og arbejdsmarkedspension.

For det andet yder de individuel bistand og rådgivning til medlemmerne i forbindelse med sikring af deres rettigheder i henhold til kollektive overenskomster eller lovgivning, i forbindelse med arbejdsløshed, i forbindelse med ansættelse og efteruddannelse samt i forbindelse med lokale kollektive eller individuelle forhandlinger af mere generel karakter. Rådgivningen omkring arbejdsløshed og dagpenge deler fagforeningerne med de fagforeningsorganiserede arbejdsløshedskasser.

For det tredje varetager fagforeninger i mange tilfælde medlemmernes uddannelsesmæssige interesser, bl.a. i forbindelse med fagenes grunduddannelser samt ved organiseringen af efteruddannelse af medlemskredsen; dette foregår ofte i samarbejde med arbejdsgiverparten.

Endelig for det fjerde udøves politisk påvirkning over for regeringen, Folketinget og den generelle offentlighed med henblik på at fremme lønmodtagervenlig lovgivning og forvaltning. For store dele af fagforeningerne skete dette tidligere primært gennem tætte kontakter mellem hovedorganisationen LO og Socialdemokratiet, mens en del af funktionærfagforeningerne traditionelt omvendt har lagt vægt på at være partipolitisk uafhængige. I perioden siden årtusindskiftet har en række fagforeninger – og også hovedorganisationen LO – opsagt den tætte relation til et bestemt politisk parti. Påvirkningen kan hermed mere tage form af generelle kampagner i pressen e.l.

Fagforeningers økonomi

Fagforeningernes økonomiske grundlag udgøres af medlemskontingentet, som varierer stærkt fra fagforening til fagforening. I 2021 varierede kontingentet mellem lidt under 100 og til knapt 500 kr./md. (uden a-kassebidrag). Kontingentet er fradragsberettiget, da det anses som en nødvendig udgift ved at have et arbejde, dog med maksimalt 6000 kroner i 2022.

Organisatoriske niveauer: Fagforbund, fagforeninger og arbejdspladsklubber

Oprindelig var en fagforening en lokal forening af faglærte arbejdere; de første fagforeninger etableredes i Danmark i 1870'erne og 1880'erne, og de blev efterhånden samlet på landsplan i fagforbund. I takt med, at der opstod fagforeninger for ikke-faglærte arbejdere i 1890'erne og for forskellige grupper af funktionærer i årtierne efter 1900, blev ordets betydning udvidet. Ordet fag refererer i dag til et eller oftest flere erhverv, som er organiseret i samme fagforening. I moderne sprogbrug anvendes ordet fagforening både om arbejdet på det lokale organisatoriske niveau og som generel betegnelse for lønmodtagersidens kollektive repræsentanter, fx fagforeninger kontra arbejdsgiverforeninger.

De ti største faglige organisationer i Danmark i 2020

I alt

Mænd

Kvinder

Fagligt Fælles Forbund

218922

162826

56096

HK/Danmark

173302

40591

132711

FOA – Fag og Arbejde

149886

21913

127973

Krifa – Kristelig Fagforening

115732

55846

59886

Lederne

106365

74426

31939

Ingeniørforeningen i Danmark

84112

60934

23178

Dansk Sygeplejeråd

72570

2405

70165

Dansk Metal

71445

68468

2977

2B – Bedst og Billigst – Det Faglige Hus

67298

35270

32028

Jurist- og Økonomforbundet

66243

28993

37250

Kilde: www.dst.dk/LONMED3

Tabellen viser, at der er stor forskel på antal af medlemmer, og også på fordelingen af mænd og kvinder i de enkelte fagforeninger. Derudover er der en lang række andre fagforeninger, men de har alle færre medlemmer end de anførte i tabellen.

Det organisatoriske niveau, der er tættest på medlemmerne, er tillidsrepræsentanten og arbejdspladsklubben. Klubben er en del af den lokale samarbejdsstruktur på arbejdspladsen, og medlemmer udgør den del af de ansatte, som er medlemmer af samme fagforening. Klubber for medlemmer af flere fagforeninger kaldes fællesklubber. Tillidsrepræsentanten er klubbens formand.

Fagforeningerne er samlet i tre hovedorganisationer, nemlig FH, Akademikerne og Lederne, en opdeling, som grundlæggende er baseret på en vertikal specialisering, dvs. på et uddannelseshierarki, hvor personer med lange videregående uddannelser samles i Akademikerne, med mellemlange videregående uddannelser og med korte videregående samt faglige uddannelser i FH. Tidligere blev der også skelnet mellem fagforbund for faglærte og for ikke-faglærte arbejdere. Denne skelnen er dog mindre klar i dag. Et mindre antal faglige organisationer er ikke medlemmer af en hovedorganisation.

FH repræsenterer de fleste timelønnede grupper (faglærte arbejdere, specialarbejdere samt ikke-faglærte) samt en betydelig gruppe faglærte og ikke-faglærte funktionærer (bl.a. kontor- og butiksassistenter og industrilaboranter) både i den private og i den offentlige sektor. Derudover en lang række funktionærgrupper, heraf en stor del med mellemlang videregående uddannelse, overvejende fra den offentlige sektor, heriblandt lærere, sygeplejersker, pædagoger, politiassistenter mfl., men også visse privatansatte grupper, som fx ansatte i finanssektoren. Akademikerne repræsenterer de fleste akademisk uddannede grupper, såvel privat som offentligt ansatte, heriblandt læger, økonomer og magistre. Lederne repræsenterer i hovedsagen mellemledere i den private sektor.

Der findes adskillige typer af fagforeninger, og i Danmark kan afgrænsningen imellem dem være kompliceret, hvilket kan give anledning til grænsekonflikter mellem dem. Traditionelt skelnes der mellem fagforbund (for faglærte og opdelt efter faggrænser, fx Dansk Metal) og industriforbund (både for faglærte og ikke-faglærte, opdelt efter branche, fx Fødevareforbundet NNF). Ikke-faglærte er som hovedregel organiseret på tværs af brancherne i generelle forbund. Blandt funktionærforbundene kan der ligeledes skelnes mellem de generelle forbund (fx Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HK), industriforbundene (fx Finansforbundet) og de professionsorienterede forbund (fx Ingeniørforeningen i Danmark). Endelig dækker begrebet gule fagforeninger over fagforeninger, der rekrutterer medlemmer i åben konkurrence med et større antal allerede etablerede forbund på deres områder (fx Kristelig Fagforening).

En fagforenings grad af lukkethed, dvs. hvor bredt eller snævert den definerer sit rekrutteringsområde, kan variere, idet nogle kun optager lønmodtagere med ganske bestemt uddannelse eller erhverv, mens andre rekrutterer mere bredt. Der har i de seneste 10-15 år været en stigende tendens til åbenhed i en række fagforeninger. Et forbund, der vælger at definere sin medlemskreds som mere lukket, fx på grundlag af formel uddannelse, gør det ud fra en antagelse om, at det er muligt at forhandle bedre løn- og arbejdsforhold for en mere skarpt afgrænset medlemskreds. Dette gælder især de professionsorienterede forbund og forbundene for faglærte.

Fagforeningernes udvikling

Man har diskuteret, om fagforeningerne, som opstod i kølvandet på industrisamfundets fremvækst, ville kunne overleve i et samfund, hvor flere og flere lønmodtagere fandt beskæftigelse i servicesektoren. Det er også blevet diskuteret, om den stigende udbredelse af funktionæransættelser på samme måde skulle underminere fagforeningernes eksistensgrundlag, idet funktionærerne – fordi de ofte sidder tættere på ledelsen i virksomhederne – i mindre grad end arbejderne skulle føle sig tiltrukket af fagforeningerne.

Den samlede organisationsgrad, dvs. den andel af lønmodtagerne, som er medlem af en fagforening, har indtil midten af 1990'erne været stigende til 73 %. Siden er den dog faldet lidt og var knapt 65 % i 2019. Organisationsgraden i Europa er mindre end den er i Danmark.

Arbejdsmarkedets organisationer
2013 2017 2018 2019 2020
Antal medlemmer
FH (Fagbevægelsens hovedorganisation) 1163750 1086677 1096965 1091530 1064465
Mænd 519492 478865 483850 472834 467502
Kvinder 644258 607812 613115 618696 596963
Ledernes Hovedorganisation 99517 105007 109442 108369 110726
Mænd 71699 73405 76744 75169 76767
Kvinder 27818 31602 32698 33200 33959
Akademikerne (AC) 207914 241358 253128 258827 292683
Mænd 107450 124175 130278 132004 141174
Kvinder 100464 117183 122850 126823 151509
Udenfor hovedorganisationerne 322633 388003 401721 409606 438901
Mænd 173504 211242 219454 224723 241143
Kvinder 149129 176761 182267 184883 197758

Kilde: Statistisk 10 års oversigt, 2021

Den stigende faglige organisering af lønmodtagergrupper, der ikke tidligere var så velorganiserede, samt det stigende uddannelsesniveau har betydet, at fagforbundene indenfor FH gradvist har fået færre medlemmer, hvorimod der er kommet flere medlemmer indenfor AC, ligesom der også har været en vækst i organisationer udenfor de mere traditionelle hovedorganisationer.

De høje faglige organisationsgrader for funktionærer skyldes antagelig de mange typer af fagforeninger, som åbner mulighed for, at funktionærernes særlige interesser kan fremmes gennem kollektiv organisering. Fagforeningernes varierende grader af kollektivisme afspejles bl.a. i den meget forskellige vægt, som de tillægger etableringen af kollektive overenskomster i den private sektor.

Den enkelte lønmodtagers motivation for at stå i fagforening har man derudover søgt at forklare ved lønmodtagernes tilslutning til kollektive værdier og lighedsorienterende idealer eller ved de økonomiske incitamenter, der omgiver det faglige medlemskab, specielt betydningen af de fagforeningsorganiserede, men i høj grad statsstøttede arbejdsløshedskasser.

Tilbagegangen i den faglige organisering har især fundet sted i 2000'erne, hvor en række ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen har svækket den samfundsinstitutionelle støtte til faglig organisering. Disse ændringer omfatter bl.a. muligheden for at etablere tværfaglige a-kasser (2002), som indebar, at a-kassernes tætte tilknytning til de faglige organisationer blev svækket, forbuddet imod eksklusivaftaler (2006) som følge af en dom ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt begrænsningen af størrelsen af skattefradraget for fagforenings- og a-kassekontingent.

Traditionelle fagforeninger var tidligere baseret på en udpræget solidaritetsopfattelse, kombineret med et stærkt socialt pres (undertiden i form af eksklusivaftaler) for at sikre, at alle blev medlem af fagforeningen. Sådanne former for pres må ses på baggrund af, at effektiviteten af en faglig aktion, fx en strejke, kan undergraves af, at blot nogle enkelte afslår at deltage. Socialt pres kan dog på ingen måde forklare den høje faglige organisationsgrad i dag.

Med den stigende faglige organisering inden for funktionærgrupperne skal motivationen for fagligt medlemskab og det høje niveau i Danmark søges i en lidt svagere, men stadigt eksisterende social gruppenorm kombineret med et forsikringsmotiv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig