fabliaux

Fabliaux, franske skæmtehistorier, hver på ca. 200-1000 rimede vers. Genren menes skabt af Jean Bodel, og den blomstrede i 1200-t. Der er bevaret ca. 150 fabliauer. De fleste er anonyme, men visse forfatternavne kendes: Gautier Le Leu, Rutebeuf, Jean de Condé mfl.

Motivet i den typiske fabliau er en erotisk trekantsintrige, mand —kone — elsker, og handlingen foregår i realistiske borger- og bondemiljøer. Historierne er gerne ret saftige, og de handler om, at den, der narrer andre, selv bliver til grin. Der skal ikke læses nogen højere mening ind i dem, og den morale, der undertiden findes udtrykt til sidst, kan virke påklistret. De har været til morskab for både aristokrati og borgerskab, og mange af dem kan have fungeret som burleske parodier på den høviske litteratur. Fabliauerne har inspireret bl.a. Boccaccio og Chaucer.